Siden 1998 - som et samarbejde mellem brugerne og medarbejderne – har socialpsykiatriske institutioner i Københavns Kommune skulle udfærdige og offentliggøre årlige udviklingsplaner.
Den første årsplan 1998 var hovedsalig en konceptbeskrivelse af SKC.
Til årsplan 1999 blev der i samarbejde med brugerne foranstaltet en anonym spørgeskemaundersøgelse, som skulle pejle brugernes mening om tilbuddene i SKC. I fokus var Døgnrådgivningen, Café 24 var på dette tidspunkt under ombygning.
Spørgsmålene skulle fange, hvad der var godt og hvad der kunne gøres bedre i Døgnrådgivningen.
Summarisk kan nævnes at svarene gik fra; ”det er stort set et andet hjem for mig” over ”jeg kan lide at mødes med andre mennesker og priser, at jeg kan tale frit om alt, hvad hjertet begærer” til ”jeg kommer her, fordi jeg altid føler, at her kan jeg få rystet lidt af omverdenen af mig og få sat kursen”.
På spørgsmålet om, hvad der kunne gøres bedre, var nogle af svarene; ”socialrådgiverordningen herinde er dårlig, fordi han ikke kunne fortælle mig noget, jeg ikke vidste i forvejen og hjælpe mig med noget, jeg ikke selv kunne finde på” til ”det ville være godt, hvis der var noget mere personale, så der både var til telefonerne og de fremmødte brugere” samt et ønske om flere aktiviteter til et bredskud; ”nedlæg socialcentrene”. En måned senere blev der i en åben invitation inviteret til en sensommerfrokost - et uformelt ”snakkepanel” for frie refleksioner.
Tilbagemeldingen til rådgivningen var, at rådgiverne skulle mestre samtalens kunst, skulle kunne ”røre” svære og vanskelige problemstillinger samt at være fuldt tilstede i kontakten, hvilket blev formuleret sådan; ”det er bedre at have en rådgivers fulde opmærksomhed i 15 min., end en fraværende rådgiver i en time”.
På caféområdet blev rygningen nævnt som et stort problem samt at det var ønskeligt med en højre bevidsthed i forhold til kvaliteten af de brugte råvarer og tilberedningsmetoderne. Som kulturen er i Linnésgade, blev der straks gået på tilbagemeldingerne.
Vi to problemstillingerne op på henholdsvis det først kommende rådgivermøde samt det først kommende café møde. Brugerne er naturlige deltagere i disse møder og giver her feedback.
Samtalens kunst – ærlig kontakt blev fokusområder for arbejdet i rådgivningen. Rådgiverne blev enig om at være opmærksomme på at være ærlig i kontakten, sige hvis de er trætte, halvsyge eller har meget at tænke på. Samtidig blev vigtigheden af ”time out” funktionen trukket op, dvs. tage en pause, når en samtale eller et samvær har været ekstra anstrengende eller krævende.
Reglen er, at enhver har ret til at tage ”time out”, hvis det føles nødvendigt, vedkommende skal blot sige det til kollegaerne.
Længden på samtalerne blev - undtagen ved krisesamtaler – sat til maksimalt tre kvarter. Længere er det ikke muligt at bevare en frisk og fuld opmærksomhed.
Med hensyn til mere personale gik en af brugerne ind og opbyggede en socialværtsfunktion. Denne idé forplantede sig senere til Café 24.
Madkulturens kunst – caféen sløjfede den traditionelle fedtrige madlavningskultur og indførte morderne fedtfattige, grønsagsrige retter med brug af sunde olier mv. Denne ændring foranledigede et par år senere indførelsen af en fast ugentlig dag med ”fortidsmad” – sovs og kartofler med medisterpølse, krebinetter mv.
På et senere seminar samme år underviste en ernæringsekspert i råvarernes muligheder og på det næste seminar en kok i madlavningsfinesser inden for rammerne af Linnésgades muligheder. En kunstart som stadig lever i bedste velgående.
Udviklingsplan 2000 fulgte snævert årsplan 1999. Vi forsøgte os endnu engang med en anonym spørgeskemaundersøgelse.
Vi ønskede et billede af brugernes kendskab og forventning til tilbuddene i Linnésgade samt deres forestilling om, hvad de selv kunne bidrage med.
Selv om, der ved brugertilfredshedsundersøgelsen i årsplan 1999 var givet lang tid til at besvare og spørgsmålene var få, præcise og korte, kom der kun 10 besvarelser på 14 dage. Til sommerfrokosten måtte vi shanghaje deltagerne, det blev til 4 foruden os selv på 3.
Det samme gentog sig i forventningsundersøgelsen til udviklingsplanen 2000. En af brugerne gjorde os senere opmærksom på, at sådanne undersøgelser, gad man ikke hele tiden være udsat for.
I denne undersøgelse, som kørte både i Café 24 og på 2’sal og som fik forlænget ”spilletid”, kom der 9 besvarelser fra caféen og 4 fra rådgivningen. Mange af spørgsmålene var ikke besvaret. Dette var mest markant ved spørgsmålet om, hvad brugerne selv kunne bidrage med.
Til samme udviklingsplan bad vi nogle bruger og erfaringsmedarbejder om at give en skriftlig beskrivelse af deres brug af centret samt det udbytte, det havde givet dem.
Samtidig fik nogle udvalgte medarbejdere til opgave at give en situationsbeskrivelse af en tilfældig formiddag og eftermiddag. Det kom der spændende beskrivelser ud af, som senere er brugt i vores pjecer. I det store og hele er brødteksterne i de tre nævnte planer genbrugt i forskellige udformninger i SKC’s pjecemateriale og andre publikationer.
I 2001 kom et standardiserings pålæg, udviklingsplanerne skulle have en fast opsætning med en præsentation af institutionens kvalitetsmålsætninger, kvalitetsmål, handleplaner, målinger og evalueringer.
Udviklingsplanerne 2001, 2002 og 2003 skal ses samlet. Den sidste blev ikke godkendt som en udviklingsplan.
Udviklingsplan 2001: Vores fagkontor gjorde opmærksom på, at der manglede en dokumentation, der kunne vise, at der var et flow i brugergruppen - altså – at det ikke er de samme, der hele tiden brugte Linnésgades tilbud.
Kvalitetsmålsætning er at bryde den isolation, psykiske syge kan udvikle ved at gå for længe og alene med tyngende problemer.
Kvalitetsmålet blev at have en ”løbende strøm” af nyhenvendelser – målet blev sat bredt fra 4 – 40 om måneden. Handleplanen var over et år at registrere, hvor mange nyhenvendelser, der kom. Det er en svær proces, døgnet rundt, manuelt og med mange forskellige medarbejdere, at skulle registrere nyhenvendelser.
For at opbløde dette, blev registreringsperioden udvidet til to år med kvartalsmæssige pauser i regestreringerne. Denne forordning skulle bevare motivationen for registreringen hos medarbejderne.
Samtid blev der ”larmet” meget for registreringerne i de udvalgte perioder. Registreringsperioderne blev sat til 1’ og 3’ kvartal 2001 og 2’ og 4’ kvartal 2002.
Måling og evaluering; aftalen var, at alle, når de fik en person i røret, de ikke kendte i forvejen, skulle de spørge om det var første gang vedkommende henvendte sig og samtidig forklare, hvorfor der blev spurgt.
Var det en førstegangshenvendelse skulle der sættes et kryds på en gaderobeseddel, som blev arkiveret i et glas ved telefonen.
I Café 24 var man blevet opmærksom på, at en person, der var vegetar og psykisk syg, ikke inden for de socialpsykiatriske tilbud, kunne få et fuldgyldigt vegetarmåltid.
Nu hersker der på fødevareområdet en vis form for konservatisme, så det er ’ikke bare’ at indføre vegetardage, desuden skal disse dage helst kunne forrente sig. Besøgstallet skal økonomisk kunne bære indførelsen af en ugentlig vegetardag.
Kvalitetsmålsætning for caféen er, at mennesker, der har en psykisk sygdom, sikres, at deres forskellige behov, imødekommes på den bedst mulige måde også hvad angår fødevarepræferencer.
Kvalitetsmålet blev, at der en gang om ugen skulle serveres et rent vegetarmåltid og at besøgsantallet skulle være i mellem 25 – 30% af gennemsnitsdag på 50 serveringer. Det vil sige omkring 20 spisende gæster. Opnås dette, bliver vegetardagen, der er tirsdag, permanent.
Handleplanen blev, at der i 2’ og 4’ kvartal 2001 og i 1’ og 3’ kvartal 2002 blev foretaget en registrering af, hvor mange gæster, der spiste i caféen. Måling og evaluering; målingen blev udført om tirsdagene mellem kl.18.00 og 22.00 af en fast erfaringsmedarbejder, der bag på en menuplan noterede antallet af solgte portioner. Menuplanen blev lagt i pengekassen.
Det var oprindelig tanken, at der skulle gå to år mellem udviklingsplanerne for at følge rytmen i målingerne, men udviklingsplan 2002 blev en delrapport for at se på tendensen i nyhenvendelserne.
Udviklingsplan 2003 havde de endelige resultater. Sammenlagt for de fire registrerede kvartaler havde der været 1674 førstegangshenvendelser i Døgnrådgivningen, hvilket svarer til 4 pr. døgn. Dette var en stor overraskelse og viser bl.a. at pjeceudsendelserne og omtalen fra mund til mund har sin effekt.
Caféens tal varer lige så positive. Fra en sløj start, hvor mange kødspisere boykottede vegetardagene, nåede de alligevel op på et gennemsnitstal på 35 solgte portioner.
Vegetardagene blev hermed faste på menuen. Ekstragevinsten er, at tirsdagene er trækplaster for en anden gruppe gæster end dem, vi jævnligt har set gennem årene.
Udviklingsplan 2004 har som fokusområder kutteren ’Helle’ og en udvidelse af caféens åbningstid på søn- og helligedage.
Kvalitetsmålsætningen for begge fokusområder er at sikre, at de forskellige behov hos mennesker med en psykisk sygdom bliver imødekommet på bedst mulig måde.
Omsat til kutteren ’Helle’ bliver kvalitetsmålet, at sejlturene bliver booket af et bredt udvalg af mennesker, der har brug for socialpsykiatrien. Sejlturene giver mulighed for at møde andre, fx. kan en bruger med sin skp’er fra Linnésgade mødes med beboere fra et bocenter eller personer, der kommer fast i Linnésgade, kan møde brugere fra et andet værested. Helle bliver ad denne vej brobygger for sociale kontakter på tværs af København og dermed en brik i arbejdet med at bryde den sociale isolation, som mange lever i eller oplever.
Målet var, at 80% af sejlperioden 1. Maj til 30. Sept. 2004 er booket og at 75% af sejlturene er besat med forskellige rekvirenter. Handleplanen lægger op til en tidlig udsendelse af informationsmateriale – i marts – med et tilbud om diaspræsentation af ’Helle’ og de muligheder, der er for sejlture. Logbogen bliver ført hver dag af skipper og vil, når sejlsæsonen er slut, være den, måling og evaluering foregår efter.
Desværre var sejlturene underlagt det usædvanligt dårlige sommervejr, mange bookninger blev derfor aflyst. Alt gik i fisk denne sommer også registreringerne.
Tanken om formiddagsåbning af Café 24 på søn- og helligdage har længe været et udtrykt ønske hos mange bruger, dette fordi disse dage opleves som forfærdelige at komme igennem. Alt er gået i stå og det tricker ubehag, angst og depressive tendenser.
I slutningen af 2003 sad to brugere en søndag formiddag og sludrede om løst og fast med lederen. Visionerne løb frit og søndagsåbningen kom ind. Alle kendte mange, der havde givet udtryk for ønsket om, at caféen var åben søndag formiddag. Som samtalen udviklede sig, blev brugerne og lederen enige om, at så svært kunne dét da heller ikke være. Begge brugere tilbød sig som cafévagter i en forsøgsperiode.
Kvalitetsmålet blev, at åbningstiden skulle udvides med fire timer fra kl. 10 – 14, hvorefter det almindelige caféteam tager over. Desuden skulle det gælde for både søn- og helligdage samt at forsøgsperioden skulle løbe over 6 mdr. fra 1. Jan. Til 1. Juli 2004.
Vi snakkede om, at ét var ønsket, noget andet var at komme ud af døren, så en fremmødeprocent på 20% af en gennemsnitsdag på 50 gæster i tidsrummet 14 – 22 ville være tilfredsstillende og et grundlag for en evt. videreføring.
Målingen foretages af en af cafévagterne og foregår som et dateret ølkasseregnskab bag på en lyserød indtægtsseddel, som gemmes i morgencaféens lille røde kasse.
Efter 6 mdr. var den ønskede besøgsgrad ikke nået. Alle ved, at det tager tid at ændre vaner og vejen fra et ønske til en realisering kan være lang, så morgenteamet ønskede en forlængelse på 6 mdr.. Efter 12 mdr. var målet på 10 ikke nået. Men de 7, der regelmæssigt kom i morgencaféen, hyggede sig gevaldigt, så vi blev enige om at fortsætte. En let beslutning, da antallet af besøg er stigende og omkostningerne lave. Morgencaféen kører nu fast. Forvaltningen indførte en 2 års ramme for udviklingsplanerne.
Udviklingsplan 2005+2006, som ikke blev godkendt pga. præsentationsstilen(en essay), havde som fokus opstarten af Københavner Biennalen ”Kunst der forløser” og dannelsen af kunstnersammenslutningen ”Den Gale Streg”.
Københavner Biennalen opstod som en reaktion på det finkulturelle miljø, hvor brugerne af socialpsykiatrien ikke inviteres ind. Kunstneren Jacob Nygaard, der i SKC’s regi i 1994 opstartede maleratelier og har kørt det siden, plantede idéen om at præsentere den brede vifte af kunstneriske udtryk, der er i socialpsykiatrien, i det offentlige rum.
Biennalen blev en succes med 300 kunstværker fra 8o kunstner. Biennalen er baseret på et samarbejde på tværs af Københavns Kommunes socialpsykiatri.
Kunstnersammenslutningen ”Den Gale Streg” opstod i kølvandet af Biennalen. En del af kunstnerne ønskede at vedligeholde den forbindelse, som de havde fået gennem udstillingen. Formålet med sammenslutningen er at give gensidig støtte, udstille sammen, være tilknyttet et kunstnermiljø og derigennem støtte sin identitet som kunstner.
Udviklingsplan 2007+2008 har som fokus det totale rygestop i Café 24 og invitationer til brugergruppen med en opfordring til at deltage på skp’ernes grundkursus.
Alle troede at rygestoppet ville skabe mange og store problemer, men virkeligheden er, at det betingelsesløst blev accepteret af caféens gæster. Og til alles store overraskelse mistede caféen ingen gæster; tvært i mod kom der flere og mange kom hyppigere. Så alle udviklingsplanens støtteforanstaltninger blev skrinlagt.
På undervisningsområdet overhalede Socialministeriet os inden om med et stort anlagt landsdækkende grundkursus for skp’er, som alle i København skal på. Hermed skrinlægges indbydelserne til brugerne om at deltage, da SKC’s kursus skal omdefineres.
Fremtidig vil vægtningen af udviklingsplanerne i SKC falde til fordel for den evidens baserede vinkling på kerneydelserne.