… som ikke er et officielt servicetilbud, men som udvikles i den virksomhedskultur, der binder SKC sammen og får centret til at fungere som en smidig organisation. Alle i centret har udvikling som fokus for deres indsats både i forhold til de muligheder, der opstår i centret og på det personlige plan.
I forhold til brugerne vil enhver, der kommer ind i centret have et udviklingsbehov med sig, et behov for, at noget i deres liv skal være anderledes og det er hér op til centrets medarbejdere at støtte vedkommende i den ønskede retning eller sagt på en anden måde; i at komme videre i sit liv.
Det er ikke centrets mål at fastholde den enkelte i centrets sociale miljø, men derimod at støtte vedkommende til at indgå i de almindelige sociale enheder; familien, venner, nabokreds eller hvad vedkommende i øvrige måtte ønske.
Centret vil i bedste fald være den platform, som den enkelte, i en fase i sit liv har brug for, for derefter at kunne klare sig selv. Almindeligvis bliver centret den trygge base, som vedkommende i kritiske situationer kan vende tilbage til. Udvikling tager tid og tid er en arbejdsdimension i centret. Det er meget pinefuldt at føle sig isoleret, afmægtig, ved siden af, uden evner og det kræver stort mod at tematisere dette og bede om hjælp. Så, når en ny person dukker op, ved vi, at det er af nød vedkommende viser sig. Mange prøver os af, sidder og kikker på os og hører på, hvordan vi snakker til hinanden, fornemmer hvordan vi arbejder sammen, osv.
Dette – i det store spil – for at vurdere, om vi kan blive de støtte-personer, som vedkommende har lyst til at bruge. Vi ved det, så derfor har vi udviklet en kultur, hvor de ting vi hører og oplever, bliver sat ind i en positiv forståelsesramme, samtidig med, at den almindelige høflighed og gæstebudets regler bestemmer, hvordan vi opfører os.
Dette er en form, som de fleste befinder sig godt i og fra i starten at være en ydre form, er det for de gennemgående medarbejdere blevet en grundlæggende tilgang til andre mennesker. Dette giver en meget stærk virksomhedskultur. Alle medarbejdere er servicemindede og har i dagligdagen nogenlunde faste arbejdsopgaver, som de selv udformer og tilrettelægger med respekt for husets rytme.
Den enkelte medarbejder kan ikke, bl.a. fordi rummene og faciliteterne ikke er til det, regne med at have sin egen faste arbejdsplads. Dette passer dog heller ikke til husets kultur, alle er sammen og arbejder sammen. Alle deles med respekt for hinandens behov for arbejdsro om det fysiske arbejdsrum.
Centret arbejder efter den åbne dørs princip, det vil sige, der er ikke lukkede møder undtagen i rådgivningssituationer, hvor der ønskes privathed. Alle møder er åbne med fri deltagelse af de, der er interesserede - bruger som andre medarbejdere.
Mødekulturen i centret er på det driftsmæssige og administrative område en ad hoc kultur. Det vil sige, der indkaldes til møder, når der er emner, der skal tages stilling til i fællesskab. Enhver i centret kan med 10 min. varsel indkalde til møde og alle andre er forpligtiget til at møde op. Servicetilbuddene har hver især møderutiner, der passer til den kultur, der ligger i arbejdsfeltet.
Driftmæssigt arbejders der tværfagligt i en flad kultur med selvstyrende teams, det vil sige centermedarbejderne – lønnede som ulønnede arbejder sidestillet med ansvar for indsatsområdet. Er der udover det almindelige arbejde travlt et sted eller opstår, der en krisesituation, vil alle deltage i løsningerne. En kollegial indstilling af den art giver en stor fællesskabs følelse og et stærkt sammenhold, som bevirker, at institutionen er i stand til relativt uproblematisk at løse store opgaver.